Skip links

C.N Petersens vej, Frederiksberg – Inddragelse af tagetage med ny flot trappe

Renovering: 2019
Case: Tagetage
Areal: 40m2
Om denne case

Efter en kortere årrække, opstod ønsket om at få udnyttet den eksisterende tagetage i Villaen på Frederiksberg, da der gemte sig et stort rum på knap 40 m2, som kunne blive taget i brug af børnene i familien.

For at kunne inddrage loftrummet, var det nødvendigt at ændre på den måde som huset blev isoleret fra et såkaldt ”koldt loftrum” til et ”varmt loft” dvs. at da der ingen isolering og dampspærre var parallelt med de eksisterende spær, så skulle det etableres før at rummet kunne tages i brug.

Der blev etableret nye varmekilder til tagetagen, samt helt nye elinstallationer og flotte store ovenlysvinduer i taget flere steder og over den nye trappeopgang for at forøge ståhøjden.

Alle vinduerne blev etableret med elektrisk forbindelse, så når det regner eller blæser for meget, så lukker der automatisk i, så der ikke er grund til bekymring om vinduerne nu blev lukket når man forlader huset.

Ønsket om at få en trappe, som lignede den eksisterende snedkerlavet trappe i hovedhuset krævet stor koordinering omkring detaljevalget af trappen og placeringen af den så den ville fremstå som en naturlig bygningsdel i huset til sidst.

Det lykkedes rigtigt fint – alle balustre, håndliste, trappemægler og alle detaljer på trappen blev registreret og målt op så det kunne udføres én til én.

Da trappens placering skulle være centralt i villaen, og på tværs af ganglinjen ind til to at værelserne, var det også vigtigt at den endelige placering på trappen var helt korrekt. Den endelige placering blev aftalt i tæt samarbejde med bygherren under vejs i projektet og den endelige placering blev lige som ønsket.

Den ny inddraget tagetage med forbindelse via den flotte og detaljerige trappe gør at det virker til at rummet altid har været en den oprindelige planløsning.

Vi er altid klar til en uforpligtende snak om dine ønsker og behov

Kontakt os